søndag den 5. juni 2016

Vestermølle

Målet med renoveringen har været at omdanne Vestermølle, der i dag ejes af Skanderborg Kommune, til et kultur- og aktivitetscenter. En række lokale foreninger, herunder en idrætsforening, en stenhuggerskole og en junior sejlklub, er siden rykket ind på gården. Vestermølle danner også rammen om et kommunalt kursuscenter, der samtidig fungerer som jobtrænings- og aktiveringssted for ledige og sygedagpengemodtagere. Der er desuden blevet indrettet et virtuelt museum, som fortæller Vestermølles og Skanderborgegnens historie, ligesom møllens kværnrum og turbine og er blevet sat i stand, så der nu igen kan males korn i den gamle vandmølle. Renoveringen af Vestermølle er foregået i etaper og omfatter hele gårdens bygningskompleks. Arbejdet er sket efter en disponeringsplan udarbejdet af arkitektfirmaet J. Frost Larsen. Laden og møllehuset med tilhørende mølledam er blevet sat i stand. Den fredede riddersal fra 1912, der er tegnet af Anton Rosen,


Okkerhytten og Jernkilden 

 Ved Vestermølle, mange andre steder i Danmark og ud over kloden er der okker og myremalm. o Okker indeholder mellem 10 og 20 pct. jern o Det er 40.000 år siden, okker første gang blev brugt som farve på hulemalerier i Sydafrika - en teknik, der kendes fra alle dele af verden. o Slippes okker ud i vandløb og søer, har vi et miljøproblem med fiskeæg, der ikke klækker og fiskegæller, der klistres til. o I århundreder er der udvundet pigment af okker, hvis farver fra gylden til rød præger bygninger mange steder i verden. o Gennem 2300 år frem til for 200 år siden blev dansk myremalm med et jernindhold på cirka en tredjedel brugt til fremstilling af jern til sværd og redskaber. Det nævne og meget mere er basis for et okkergalleri i en Okkerhytte tegnet af arkitekt Anna Mette Exner og opført af Vestermølle Møllelaug i 2016 "svævende" over en okkerdam på Vestermølle ved Skanderborg Sø. Okkerhytten ligger ved siden af helligkilden Jenkilden, hvis vand - i føle overleveringerne - har helbredende kraft. Her skulle lamme have smidt krykkerne, blinde være blevet seende og andre sygdomme, endog kærestesorg, kureret. 


  RIDDERSALEN

http://www.vestermollelaug.dk/Riddersal.php
Borgerskabets feststed og dansant for ungdommen
For snart 100 år siden var Riddersalen Skanderborgs borgerskabs sommerfeststed. Det var også her, Det Kgl. Teaters turnerende skuespillere dinerede, når de spillede på friluftsscenen i Dyrehaven eller i øvrigt var på egnen.

Aktiviteten var så stor, at der i tilknytning til Riddersalen blev bygget en Munkestue, en dansepavillon og en keglebane samt et lysthus. Her holdt karle og piger fra egnens gårde til mange sommeraftener og til lørdags-dansant. Nogle har fået en tår over tørsten. Her har været slagsmål. Og ude i buskadserne er der blevet kriblet og krablet. Det hævdes, at mangen en skanderborger er blevet undfanget på Vestermølle - og ikke altid ved den far, der kom på dåbsattesten. Men nu er det længe siden...

Alt har sin tid, og Riddersalens var kort. I 1954 stoppede skibsejer Molbeck sejladsen på søen med det gode skib Ternen, som havde lagt til neden for Riddersalen.
Omsætningen kunne ikke længere bære.

En af Danmarks første plansiloer for korn

Men samtidig gjorde mejetærskeren sit indtog på Vestermølle. Nu manglede der plads til løst korn.
Vestermølles ejer, sognekongen Markus Hansen, formand for Skanderborg Bank, Landboforeningen og meget mere, var nu ejer. Han brækkede gulvet i Riddersalen op og sømmede det på væggene til afstivning. Samtidig gravede han tre spadestik ned og lagde cementgulv. Og så var her en af Danmarks første plansiloer for korn. Ren og skær vandalisme, vil mange sige i dag - i en bygning, som Kulturarvsstyrelsen har fredet!

Vi kan takke Markus Hansen for vandalismen. For i en voldsom storm i 1994 faldt Munkestuen og Dansepavillonen. Kommunen fik med det samme skidtet kørt væk og destrueret - inden der fra København kunne komme besked om kulturarv og restaurering. Nogle skal nok have ærgret sig over, at Riddersalen ikke også faldt, men den holdt - måske takket være afstivningen af væggene.

Efter fredningen i 2005 stod kommunen som ejer med en pligt til istandsættelse. Der var sat 600.000 kroner af hertil.

Arbejdsmarkedets Feriefond reddede Riddersalen

Men prisen blev 2.850.000 kroner. Møllelauget søgte Arbejdsmarkedets Feriefond om pengene - og fik dem bevilget i april 2009. I oktober samme år blev arbejdet igangsat - efter at der var bygget en stållade hen overe den gamle, nu helt faldefærdige Riddersal. Alt blev kørt på værksted, registreret og sorteret. Samtidig blev der lavet tegninger, så en ny bygning kunne laves præcis som den gamle.

I juli 2010 stod Riddersalen her igen. Vinduerne mod øst er de gamle og store dele af vinduerne mod syd og vest samt spær og tømmer i loftet er også originalt og dermed 100 år gammelt. Men hovedparten af Riddersalen er ny - om end opført præcis som i 1912. Kulturarven står her - og ikke blot som et museum.

Her holdes fester som i gamle dage, og fra maj til oktober foregår Skanderborg Kommunes borgerlige vielser på lørdage her i disse romantiske omgivelser. Allerede fra august 2010 blev der her gift op til seks par på en vielsesdag.

Der går så godt, at Møllelauget er begyndt at give garanti for lykkelige ægteskaber. Dog føjes der til - med lav stemmeføring: "Så længe det varer".